Mynte-limesorbet
Til mynteelskerne
Endnu en skøn skøn forårsaften. Der dufter dejligt af grill fra naboen. Jeg nøjes dog med rugbrød, og glæder mig i stedet til at nyde en frisk mynte-limesorbet på teressen. Denne opskrift er super simpel, og kan både bruges som en dessert eller som et mad-shot man indtager i mellem hvert måltid for at neutralisere smagsløgene. God fornøjelse:3 dl vand
2,5 dl hvidt sukker
1 stort bundt finthakker mynte (ca. 4 dl)
1,5 dl limejuice
Vand og sukker bringes i kog. Lad det efterfølgende småsimre ved lav temperatur indtil sukkeret er helt opløst. Den finthakkede mynte tilsættes, og trækker med sukkerlagen i ca. 15 min. Derefter hældes blandingen over en si og limesaften tilsættes. Lad den køle af en halv times tid i køleskabet, og frys den flydende blanding på ismaskine eller i en lufttæt beholder i fryseren.
Vola du har i løbet af kort tid en lækker mynte-limesorbet.
Kommentarer
Send en kommentar
Har du en kommentar til en opskrift eller et spørgsmål?