Hjemmelavet rabarberis med et twist af citron
Lyserød rabarber-dessert
Når solen ikke vil finde vej, selvom sommeren officielt begyndte i fredags, må der høstes af de modne rabarber i haven for at holde humøret højt, og mindes sommerens varme.
Min søster og jeg gik på rabarber-jagt med stor succes.
Derfor følger en skøn opskrift på rabarberis - god fornøjelse!
500 g. renset rabarber
180 g. sukker
1 stang vanilje
4 past. æggeblommer
100 g. flormelis
Lidt citronsaft
Evt. ekstra vaniljesukker
3-4 dl. piskefløde (afhænger af hvor meget man vil have rabarberne til at smage igennem)
Rabarberne snittes i 2 cm. lange stykker, og koges med sukker og vanilje til kompot ved lav temperatur (skal være kogt godt ud). Kompotten køler helt af evt. natten over i køleskabet. Æggeblommer piskes godt med flormelis, citron og ekstra vanilje. Rabarberne vendes i blandingen. Fløden piskes let stiv, og det hele vendes forsigtigt sammen, inden isen fryses på ismaskine eller i fryseren.
Konsistensen skal være lækker cremet, men helt kold, hvis ismaskinen anvendes.
Pyntes i høje glas med citronmelisse og lidt rabarber eller jordbærkompot på toppen.
Hvor meget is bliver det til? :-)
SvarSletHej Henriette. Der bliver is til ca. 6 personer afhængig af om det er det primære i desserten. Jeg vil råde dig til at opbevare isen i et tætsluttet beholder i fryseren, og så røre i den under indfrysningen, hvis du ikke har en ismaskine til rådighed :-) God fornøjelse!
SletOg kan man lave det uden is-maskine? :-)
SvarSlet