Lækkert italiensk madbrød

Du kommer alt for sent i tanke om at det er dig der skal stå for brødet til aftenens komsammen med vennerne. Hvad gør du? Sådan stod jeg sidste weekend, og var ærgerlig over at jeg ikke havde fået sat en koldhævet dej over dagen i forvejen. Derfor begav jeg mig ud i dette brød, og jeg må sige at det blev yderst velsmagende trods lidt afsavn på den seje, sprøde skorpe.

2 store brød
25 g gær
5 dl koldt vand
500 g pizzamel
100 g durummel
4 spsk. god olivenolie
2 tsk. salt

Drys
Fx krydderurter eller lidt mel


Gæren opløses i det kolde vand. Røres sammen med salt og noget af melet. Hæld derefter olivenolie og det sidste mel i. Vendes godt og æltes let på et meldrysset bord. Dejen skal være lind og elastisk. Lad den hæve i to timer et lunt sted til den er hævet til tredobbelt størrelse - fuld af bobler. Skær dejen i to dele og læg forsigtigt hver del på en bageplade - ælt ikke. Klip på skrå små lommer ind i dejen, og læg det fyld ind som du foretrækker - på billedet små kviste af oregano. Lad brødene efterhæve i en time og bag dem i en 225 grader varm ovn i ca. 30 min. Tjek bunden på brødene om de er færdige. Lad dem køle af på en bagerist og server til aftensmaden eller på madpakken som sandwiches eller tilbehør til en salat. 

Kommentarer

Populære opslag