Mini pizza'er med jordskokker og kartofler

Jeg er blevet rigtig glad for jordskokke-chips, og jeg ville derfor prøve at kombinere en lækker sprød og tynd pizzabund med fintskårne kartoffel- og jordskokke-flager. Pizzaerne er ideelle til madpakken eller udflugter.

15-20 små pizzaer eller to mellemstore 
25 g gær
3 dl vand
1 spsk. olie
1½ tsk. salt
5 dl hvedemel
3 dl durummel

Fyld 
200 g jordskokker
4 mellemstore kartofler
2 mellemstore rødløg
2 mozzerelabolde eller revet ost
Olivenolie
Tørret eller frisk timian og rosmarin
Salt og peber
Evt. lidt rucola eller basilikum-pesto

Gæres røres ud i lunken vand, og olie, salt og mel tilsættes. Dejen æltes godt i hånden eller på røremaskine. Hæver et lunt sted i en times tid. Ovnen tændes på 225 grader, og pizzastenen varmes godt op. Dejen slåes ned og deles. Rulles nu tyndt ud til små pizzaer. Jordskokker og kartofler skrælles og snittes i tynde skiver med et mandolin- eller rivejern. Løg skæres i tynde både. Fordel nu løg, kartofler og jordskokker på pizzabundene, og fordel tynde skiver mozzerela eller revet ost over. Dryp med olivenolie og drys krydderurter og lidt salt og peber over bundene. Bages på pizzasten i ca.15 min.


Kommentarer

Populære opslag