torsdag den 30. januar 2014

Muffins med lemon curd og vaniljetopping

Jeg er stor fan af at lave tingene fra bunden, og man kan forholdsvis nemt bikse en hjemmelavet og traditionel engelsk lemon curd sammen. Jeg havde dog et glas som jeg skulle have brugt, men der findes fine opskrifter på nettet, hvis man ikke har noget på lager. Disse muffins er dejlig svampede, luftige, friske og søde på en gang.

12 muffins 
3 store æg
200 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
150 g hvedemel
1/4 tsk. salt
80 g smeltet smør
1½ dl mælk
Skal af 1 citron 
½ glas lemon curd

Topping laves af 
50 g smør 
½ pakke flormelis 
Mælk 
Vaniljesukker

Ovnen tændes på 200 grader. Æg, sukker og vaniljesukker piskes godt. Tilsæt skiftevis smør, mælk, den sigtede mel med bagepulver, vanilje og salt. Fordel dejen i papirsforme støttet af en muffinsform af metal, så de ikke flyder ud. Bages i ca. 15-20 min. Brug en kødnål eller strikkepind for at se om dejen slipper. De skal være letgyldne i overfladen. Efter de har kølet af, skæres en lille rund fordybning i hver muffin, og der kommes en teskefuld lemon curd i hullet. Vaniljetoppingen piskes godt og reguler med mælk og flormelis. Smag til. 


Til sidst toppes kagerne med vaniljecremen, og kan som her pyntes med frysetørrede brombær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Har du en kommentar til en opskrift eller et spørgsmål?