Sunde müslibarer

Du sidder på arbejde eller studiet, og klokken rammer 15. Du har mest af alt lyst til at gå ned i kantinen, og købe noget kage, eller slæbe dig hen til slikautomaten, trække en chokoladebar eller sodavand, men du får kun fyldt depoterne op kortvarigt. Denne müslibar er et muligt og sundere alternativ, og de mætter godt. Prøv selv :-)

Ca.15-20 müslibarer
1 ds. kondenseret mælk (400 g) (kan købes i de fleste større supermarkeder)
250 g fintvalsede havregryn
75 g kokosmel
100 g tørret frugt fx. tranebær, abrikos eller mango/ananas
125 g blandede kerner og frø fx solsikke, græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø, sesam
125 g mandler eller peanuts (usaltede)

Evt. 50 g mørk hakket chokolade (nedsæt mængden af havregryn eller kerner/frø)

Ovnen tændes på 130 grader alm. ovn. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og rør godt rundt. Varm den kondenserede mælk op i en gryde, og rør konstant indtil kogepunktet nås. Tag den af varmen, og bland mælken med de øvrige ingredienser. Rør godt, og kom det hele i en lille bradepande beklædt med bagepapir. Fordel massen, og tryk den godt flad med en grydeske. Bages i en time på anden nederste rille. Lad den derefter hvilke kort, og med en skarp kniv skæres barer ud i den foretrukne størrelse.


Kommentarer

  1. Det er ikke for at kritisere, men der er utrolig meget sukker i kondenseret mælk, så de indeholder bestemt ikke kun naturligt sukker :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine. Tak for din kommentar, og det har du helt ret i. Var faktisk ikke klar over sukkermængden i mælken. Teksten er nu revideret. På trods af det, vil de kaloriemæssigt være sundere og mere mættende end en marsbar :)

      Slet

Send en kommentar

Har du en kommentar til en opskrift eller et spørgsmål?

Populære opslag