Koldhævede boller med mandler og tranebær

Disse boller er helt fantastiske at stå op til. Dejen kan blandes aftenen i forvejen på et øjeblik, og næste morgen kan man have friskbagte, og luftige boller uden at skulle ælte, og have dej på fingrene. Kombinationen mellem mandler og søde tranebær går godt til fx ost, men bare med smør, er de også en stor nydelse.

Ca.15 boller
15 g gær
½ l koldt vand
1½ tsk. salt
2 tsk. flydende honning (sukker kan også bruges)
100 g grahamsmel eller andet groft mel
Ca. 500 g hvedemel
En håndfuld mandler
En håndfuld tranebær

Smuldr først gæren, og rør den ud i det kolde vand. Tilsæt salt, honning, grahamsmel, mandler, tranebær og noget af hvedemelet. Rør dejen godt sammen med en grydeske, men ælt ikke. Fornem dig frem med mængden af hvedemel. Dejen skal være lind.

Den hæver nu tildækket i køleskabet omkring 12 timer. Dejen tages derefter ud (skal stadig ikke æltes), og sættes på en bageplade med papir. Brug to spiseskeer. Bollerne efterhæver nu et lunt sted tildækket med film omkring en time. De bages ved 225 grader i ca. 20 min. Pensl et par gange med vand under bagetiden.




Kommentarer

Populære opslag