mandag den 3. december 2012

Havrebrød i bradepande

Jeg har ofte en slat syrnet mælkeprodukt, som synger på sidste vers. Denne opskrift er genial til at få udryddet resterne, og minimere madspildet. Brødet smager tilmed lækkert, og er også godt som sandwich-brød i madpakken. Prøv fx. en kylling/bacon sandwich med karrydressing eller tun/æggesalat. Fyldet kan kommes på hjertesalatblade, så brødet ikke suger væsken. God bagelyst.

1 lille bradepande 

50 g gær
1½ dl lunkent vand
3½ dl ymer, A38, yoghurt naturel eller andet
1 tsk. salt
2 spsk. honning
3 spsk. olie (smagsneutral fx majs eller solsikke)
100 g grahamsmel
50 g solsikkekerner
50 g havregryn
Hvedemel efter behov

Pensling: pisket æg og pynt: et drys havregryn

Gæren røres ud i lunken vand. Mel, salt, honning, kerner, gryn og det syrnede mælkeprodukt tilsættes skriftevis. Dejen æltes godt igennem, og mere mel tilsættes om nødvendigt. Dejen sættes til hævning et lunt sted (brændovn/radiator) en times tid. Efterfølgende slås dejen ned, og rulles ud til en firkant. Den lægges nu i en bradepande med bagepapir. Dejen kan evt. skæres i firkante med en skarp kniv gnedet med lidt olie (ideel til madpakkerne). Brødet efterhæver lunt sted i en halv times tid - pensles med æg og drysses med havregryn, inden det bages ved 200 grader i ca.30-40 min. (bank på brødet for at høre om det er færdigt). Lad det afkøle på en bagerist.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Har du en kommentar til en opskrift eller et spørgsmål?