Kvark-brød med gulerod

Jeg havde en rest kvark i køleskabet, og tænkte på at bage et lækkert og luftigt gulerodsbrød. 
Jeg synes alligevel at resultatet blev lidt for klæg til min smag - min familie var dog vældig tilfredse. Jeg vil derfor næste gang lave boller eller to franskbrød ud af dejen.

To store brød/franskbrød eller ca.20 boller 
35 g smør
½ l. mælk 
50 g gær
2 tsk. sukker 
2 tsk. groft salt eller honning
Ca.700 g hvedemel (prøv dig frem)
100 g. groft mel (fx grahams eller fuldkornsmel)
200 g kvark 1%
3 mellemstore gulerødder
En håndfuld solsikkekerner 

Smørret smeltes ved svag varme, og mælken tilsættes. Når blandingen er lunken, gøres gæren ud heri. Sukker/honning, salt og noget af melet røres i, så dejen blandes godt. Derefter røres kvark, gulerødder, solsikkekerner og resten af melet i.
Dejen æltes. Må gerne være lidt klæg i det. Den stilles et lunt sted, og hæver et par timer til dobbelt størrelse. 
Dejen vendes og foldes et par gange (skæres evt. i  brud eller formes som boller) og efterhæver på en bageplade eller i et par franskbrødsforme en halv times tid. Pensles med æg eller mælk og bages midt i ovnen ved 200 grader i 15-40 min. (afhængig af brødets/bollernes størrelse) 



Kommentarer

Populære opslag