onsdag den 19. september 2012

Skøn sommerroulade med bær


... og masser af fløde

Inden den føromtalte fødselsdagsfejring i weekenden var jeg på brombær-jagt med min lillebror. Vi blev udsat for lidt af hvert, men fik alligevel erhvervet os en pose vilde brombær. De skulle nemlig omsættes til denne lækre sensommerroulade, som faldt i gæsternes smag. Det lykkedes mig også at finde en bakke danske jordbær, og da de sene hindbær også er modne nu, er denne opskrift næsten uundgåelig.

8-personer

4 store æg
120 g sukker
60 g hvedemel
60 g kartoffelmel
½ tsk bagepulver
3 spsk. sukker

Fyld laves af:
Blandede bær hindbær, blåbær, brombær, jordbær
Lidt sukker, hvis de ikke er overmodne
3-5 dl. piskefløde (rouladen kan fint pyntes med cremen)
Lidt revet chokolade (lys/mørk)

Ovnen tændes på 180 grader. Æg og sukker piskes hvidt og skummende med en elpisker. Hvedemel og kartoffelmel blandes med bagepulver og sigtes i æggemassen. Det vendes forsigtigt med en dejskraber til massen er jævn. Dejen fordeles på en bageplade med papir og bages i ca.10 min. til bunden et let gylden.
Bunden vendes derefter ud på et stykke bagepapir drysset med sukker, og papiret kan efter et kort øjeblik forsigtigt vendes af bunden.
Bærrerne gøres klar, skæres i mindre stykker, og vendes forsigtigt i den piskede fløde. Flødeblandingen fordeles ud på kagebunden, og den rulles forsigtigt sammen. Resten af fløden bruges til at pynte rouladen, som toppes med chokolade.

Fødselsdagsversion:



Opskriften er udviklet med inspiration fra Sæson for god smag


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Har du en kommentar til en opskrift eller et spørgsmål?