Hej alle

Velkommen på bloggen. Jeg fandt en rest gær i køleskabet i går, og besluttede at slå en dej sammen. Jeg havde lækre koldthævede boller på rekordtid i morges. Mums. Opskriften får du her:

15 g gær
3,5 dl vand
2 spsk. rapsolie
1 spsk. sukker
1 god teskefuld groft salt
Ca. 300 g mel
100 g havregryn
Evt. et par revne gulerødder eller nødder/solsikkekerner

Gæren røres ud i koldt vand. Rapsolie tilsættes med sukker, salt, hvedemel, havregryn og gulerødder/nødder. Dejen skal være fedtet, men ensartet i sin struktur. Skal ikke æltes. Skålen med  dej tildækkes og stilles på køl til næste dag.
Dejen tages ud af køleskabet, og slås ikke ned. Dejen formes til boller med det samme. Der kan bruges to spiseskeer, da dejen stadig vil være fedtet. Efterhæver i 10 minutter inden de sættes ind i en 200 grader varm ovn på varmluft, og bages i ca.20 min.

Smager fortrinligt med syltetøj og ost eller bare med smør.

Kommentarer

Populære opslag